Det er i dag 20-04-2018 06:28:55

 
  
      Hvem er vi?...

 

Lidt i historie om Sangkoret BMV

Sangkoret BMV – Bramdrup´s Musikalske Venner – ”slog rødder” i Bramdrupdam ved Kolding i efteråret 1993.

Sangkoret består af sangglade kvinder og mænd samt korleder Steen Pedersen.

Koret, der i dag har øvelokale i Almind Forsamlingshus, har i mere 20 år underholdt rundt omkring på pleje- og ældrecentre, på handicapinstitutioner og lignende, ved fødselsdagsarrangementer, sølv- og guldbryllupsfester m.m.

Herudover har koret afholdt adskillige koncerter samt de populære ”syng-med-arrangementer” i Almind Forsamlingshus, der stadig kan samle ”fuldt hus”.

Et ”syng-med-arrangement” er en helt speciel sangaften, hvor de fremmødte selv udvælger de sange, som de ønsker at synge med på, ligesom der i løbet af aftenen vil være underholdning ved sangkoret samt kaffebord.

Ydermere har koret i samarbejde med Almind Forsamlingshus skabt tradition for, at der hvert år afholdes en julekoncert, og hvor forsamlingshuset hver gang har været ”fyldt til bristepunktet”.

Hvad kan BMV levere?
Vi kan levere et humoristisk og veloplagt kor med ”smil på læben og glimt i øjet”, som synger både 1-, 2-, 3- og 4-stemmigt og med et repertoire, der spænder vidt – lige fra de ”gode gamle danske sange”, til sange af Kim Larsen, Helge Engelbrecht, Four Jacks, Sebastian, Abba m.fl.

Hvad er korets formål?
Korets hovedformål er at give andre – såvel unge som ældre – en fornøjelig og hyggelig stund med sang og musik i en afslappet atmosfære og med et strejf af humor – Ja, alt i alt en rigtig god oplevelse - og HUSK, sang spreder glæde.

Økonomi
Sangkoret BMV er selvfinansierende via kormedlemmernes kontingentindbetalinger og uden nogen form for offentlig støtte.


 

 
 

 

 

 

 Booking -> Tlf. Ring til Steen Pedersen 6130 7879 - Email bmvsangkor@gmail.com